Projektet ”Kolding, kend din kvinde” er nået frem til en række anbefalinger af hvilke kvinder, der bør have en statue eller på anden vis hædres i det offentlige rum.
Hør om de kvinder, der bør ses og huskes, når de præsenteres for både Kultur- og Eventudvalget og borgere - og deltag i debatten om, hvordan vi i vor tid bør synliggøre de glemte kvinders bedrifter.
Museumsdirektør Karen Grøn, Trapholt og stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv præsenterer kvinderne, processen, borgerinddragelsen og de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen.
Undervejs synger vi sange skrevet af kvindelige komponister og sangskrivere under kyndig ledelse af Helene Eiler Ernst, Sangkraft Kolding.