Kom med i de hemmelige møbelmagasiner
Trapholts samling er grundstammen for museet. Samlingen skal sikre adgang til nærværende, sanselige og relevante kunstoplevelser af dansk samtidskunst, design og kunsthåndværk. Der er godt 6000 værker i samlingen, og hvert år føjes nye værker til.
Mød Sara Staunsager, der er samlingsansvarlig på Trapholt, som vil fortælle om, hvordan museet i det daglige arbejder med samlingen ud fra museumslovens fem søjler: Indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning.
Og kom med på tur i møbelmagasinet, hvor der bag de tunge døre gemmer sig nogle af møbelsamlingens spændende eksemplarer.
Glæd dig også til kl. 18, hvor Gustav Lind serverer dampende jordskoksuppe med hjemmebagt kernebrød, pisket smør og sprøde chips.
Ret til ændringer forbeholdes.
Madklubben er eksklusivt for Klub Trapholt. Husk at have dit gyldige medlemskort med til arrangementet.
Er du ikke medlem endnu?